Rigtig kvalitet, hver gang

- Alle leverancer har gennemgået en kvalitetskontrol i henhold til ISO9001:2015

Kvalitet

Når du køber flanger og fittings, er kvaliteten helt afgørende. Vi ved, at vores kunder går efter kvalitet - til en konkurrencedygtig pris. Derfor er kvalitet til en god pris, nøgleord hos INDURA.

Vi sikrer altid, at de varer, vores kunder modtager, er af den forventede kvalitet. Alle flanger i materiale P250 og A105, bliver udsat for en såkaldt spectrotest. Her analyserer vi legeringen - altså det kemiske indhold i stålet. Det gør vi ved, at lave en brænding på en ren overflade på produktet. Under brændingen tilfører vi gasarten Argon, hvilket giver et ultraviolet lys, hvoraf vi aflæser det kemiske indhold. Afviger produktet fra forventningerne eller normen, bliver det kasseret.  

Alle flanger, bliver testet ved stikprøver af samtlige varenumre og chargenumre. Samtidig genererer vi et certifikat for hver test. Certifikatet indeholder indkøbs nr./stålkvalitet/charge nr./EN-DIN norm/størrelse/tryktrin, samt den kemiske analyse. (Eks. 24191, P250GH, 4794, EN1092-1 T11, DN 100/114,3, PN 10-16). I tilfælde af at stikprøverne udviser fejl, testes hele partiet, og eksterne kontrollanter, som eksempelvis Force, kan involveres.

På den måde kan vi altid spore hvert enkelt produkt helt tilbage til fabrikken. Det er din sikkerhed for at kvaliteten altid er i orden.

Vi er ISO 9001:2015 certificeret; din garanti for rigtige varer leveret til tiden